Sygeplejens områder:
Sygeplejerskers
arbejde har stor betydning i samfundet – for det enkelte menneske, der er i
kontakt med sygeplejen og sygeplejersker, og for sundhed og livskvalitet i
bredere forstand.
Sygepleje er at kunne
varetage patientens grundlæggende behov når patienten ikke selv har styrke,
viden og vilje til selv at varetage dem.

At arbejde tværprofessionelt handler om at skabe et læringsrum i det samarbejde professionerne har. At udveksle erfaring og viden på tværs af faggrænserne. Den tværprofessionelle praktiker skal kende sig selv og sin profession, dens muligheder og begrænsninger, og derved vide hvad netop denne kan tilbyde samarbejdet. Man skal også have kendskab til hvilke professioner der kan inddrages i samarbejdet og hvad de kan bidrage med.
Vi er en gruppe bestående af pædagoger og sygeplejesker. Da vi skulle klarlægge vores professioner fik vi belyst flere ligheder, samt hvilke muligheder vi har for sparring og supplering af hinanden. Vi kan drage nytte af hinanden gennem samarbejdet og vores fokus på borgerens trivsel. Sundhed er central for et godt velvære og en god trivsel og denne interesse deler sygeplejersken og pædagogen. En sygeplejerske skal, modsat lægen der har fokus på naturvidenskaben, se på hele mennesket og dets dets livskvalitet. Dette lægger sig meget op af pædagogens fokus på borgerens livskvalitet.
Som sygeplejerske kigger vi på mennesket, og ser på hvordan mennesket har oplevelse af sammenhæng. Dette betyder at vi ser hvordan mennesket har begribelighed, Håndterbarhed og menningsfuldhed. For at mennesket har begribelig skal der ske en forståelse kognitivt hvad der sker omkring os. Dvs. At stimuli fra ydre og indre omgivelser er strukturerede, forståelige og forudsigelige, ikke kaotiske, sjældent tilfældigt eller uforklareligt. Dvs. Det skal give mening for mennesket. Til dette kigger man bla. på menneskets ressourcer. Herunder Kulturelt stabile netværk, socialt netværk, psykiske ressourcer, indkomst mv.
Håndterbarhed handler om at man ved mødet med stressorerne kan gøre noget ved det og derved har ressourcerne der skal til for at "bekæmpe" udfordringen. Samtidig handler det også om at man ikke går i offerrollen og at man har får støtte fra andre. Dvs. at mennesket skal kunne handle ud fra deres ressourcer. Derfor ser man mennesket ud fra dennes ressourcer og arbejder ud fra dette. Menningsfuldhed handler om at de krav der stilles og opleves som udfordringer, der er værd at arrangere sig i og værd at kæmpe for, dvs. at man har noget at vinde. Her prøver vi som sygeplejersker at finde frem til hvad der er meningsfuldt for mennesket, og bruger det sundhedsfremme.Alt i alt handler sundhedsfremme om at se ind i mennesket, kommunikere, acceptere og rådgive i samarbejde med mennesket/patienten.

Pædagogens områder:
![]() |
Kompetencer |

![]() |
Uddannelses forløb |
![]() |
Arbejdspladser |
At arbejde tværprofessionelt
At arbejde tværprofessionelt handler om at skabe et læringsrum i det samarbejde professionerne har. At udveksle erfaring og viden på tværs af faggrænserne. Den tværprofessionelle praktiker skal kende sig selv og sin profession, dens muligheder og begrænsninger, og derved vide hvad netop denne kan tilbyde samarbejdet. Man skal også have kendskab til hvilke professioner der kan inddrages i samarbejdet og hvad de kan bidrage med.
Vores tværprofessionelle samarbejde
Vi er en gruppe bestående af pædagoger og sygeplejesker. Da vi skulle klarlægge vores professioner fik vi belyst flere ligheder, samt hvilke muligheder vi har for sparring og supplering af hinanden. Vi kan drage nytte af hinanden gennem samarbejdet og vores fokus på borgerens trivsel. Sundhed er central for et godt velvære og en god trivsel og denne interesse deler sygeplejersken og pædagogen. En sygeplejerske skal, modsat lægen der har fokus på naturvidenskaben, se på hele mennesket og dets dets livskvalitet. Dette lægger sig meget op af pædagogens fokus på borgerens livskvalitet.
Sygeplejerskerne arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse
Som sygeplejerske kigger vi på mennesket, og ser på hvordan mennesket har oplevelse af sammenhæng. Dette betyder at vi ser hvordan mennesket har begribelighed, Håndterbarhed og menningsfuldhed. For at mennesket har begribelig skal der ske en forståelse kognitivt hvad der sker omkring os. Dvs. At stimuli fra ydre og indre omgivelser er strukturerede, forståelige og forudsigelige, ikke kaotiske, sjældent tilfældigt eller uforklareligt. Dvs. Det skal give mening for mennesket. Til dette kigger man bla. på menneskets ressourcer. Herunder Kulturelt stabile netværk, socialt netværk, psykiske ressourcer, indkomst mv.
Håndterbarhed handler om at man ved mødet med stressorerne kan gøre noget ved det og derved har ressourcerne der skal til for at "bekæmpe" udfordringen. Samtidig handler det også om at man ikke går i offerrollen og at man har får støtte fra andre. Dvs. at mennesket skal kunne handle ud fra deres ressourcer. Derfor ser man mennesket ud fra dennes ressourcer og arbejder ud fra dette. Menningsfuldhed handler om at de krav der stilles og opleves som udfordringer, der er værd at arrangere sig i og værd at kæmpe for, dvs. at man har noget at vinde. Her prøver vi som sygeplejersker at finde frem til hvad der er meningsfuldt for mennesket, og bruger det sundhedsfremme.Alt i alt handler sundhedsfremme om at se ind i mennesket, kommunikere, acceptere og rådgive i samarbejde med mennesket/patienten.
Pædagogernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse
Måder at arbejde sundhedsfremmende:
I
sundhedsloven skelnes der mellem sygdom og sundhed.
Sundhed er
andet end behandling og forebyggende
Pædagogens
skal arbejde både forbyggende og sundhedsfremmende, både fysisk, psykisk og
socialt!
Forskellige
retningslinjer efter hvilken kommune institutionen er i
Sundhedsfremme:
- Muligheds tænkning, se muligheder i hvert menneske, hvilke ressourcer er der som giver muligheder
- Borgeren er subjekt, aktiv deltager, pædagogen går forrest, og jo bedre borgeren har det jo mere kan de selv
- Trives fysisk, psykisk og socialt
- Ligeværdighed
- Lytte til brugerens ønsker, værdier, meninger, livsfortællinger mm.
- Stor fokus på selve læringsprocessen
- Forståelse for, hvad den enkelte vil gennem dialog, vær opmærksom på sprog verbalt og non verbalt. Hvad siger brugeren til dig?!
- Kan arbejde med det gennem bevægelsesglæde, motiverende mm. Hvad kan gøres for at forbygge og skabe lyst og glæde
- Sundhed = livskompetence udvikles i ansvarsrelation.
Brugeren er
subjekt, men kan have behov for at pædagogen går forrest, så han/hun bliver
objekt, og så stille og roligt blive subjekt igen. Jo bedre de blive hen af
vejen. Fokus på at blive subjekt igen! Husk altid brugerens rettigheder om de
er subjekt eller objekt og deres krav på at være subjekt/objekt!!
I det pædagogiske arbejde med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse snakker man om tre forskellige modeller.
Følelsen af sammenhæng (Antonovsky)
OAS = (følelse af sammenhæng)
Læreprocesser - 3 del komponenter:
Ved at se sammenhæng kan brugeren holder til flere stressorere og nemmere holde sig ovenpå.
I det pædagogiske arbejde med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse snakker man om tre forskellige modeller.
Følelsen af sammenhæng (Antonovsky)
OAS = (følelse af sammenhæng)
Læreprocesser - 3 del komponenter:
- Forudsigelighed (vide hvad der sker evt. autist) = begribelighed
- Belastningsbalancen (ressoucer, skal passe til brugeren, som en slags FLOW) = håndterbarhed
- Deltagelse (være med det de kan) = meningsfuldhed
Ved at se sammenhæng kan brugeren holder til flere stressorere og nemmere holde sig ovenpå.
- Mestring (jeg kan det jeg stilles overfor)
- Socialt netværk (det er forskelligt, hvor stor indflydelse de enkelte har for brugerens livskvalitet.)
- Selvopfattelse (hvad man får socialt, tilbagemeldinger.)
Trivsel (Bente Jensen)
Trivselsmodellen består af følgende tre elementer:
- Sundhedsadfærd (deles i tre: naturlige, kontrollerende og opgivende)
- Sociale lykkes
- Personlige lykkes.
Trivsel handler om evnen og troen på at opfylde behov i sit liv og mestre tilværelsen personligt og socialt. Brugeren har behov for at føle en indre sammenhæng med at leve op til sig selv og lykkes i de sociale arenaer samt personlige kompetencer.
Her er fine analyser af jeres to fags forskelligheder og ligheder. I synes at have Antonovskys syn til fælles, og det kan være en støtte at kende (nogen) af de samme teoretiske perspektiver i forhold til at forstå hinanden. I har dog også blik for forskelle, og det er jo netop dem, der måske i højere grad kan åbne for nye perspektiver. Selvom man aldrig kan sige med bestemthed, hvor det nye opstår og hvad der foranlediger det.
SvarSlet